På fast udpost - February 27, 2020

Som USA’s præsident Barack Obama sagde under et besøg i Tyskland i 2016, så skal man nogen gange komme udefra for at få øje på storheden i den politiske bedrift EU har leveret siden 1950erne.

EU-institutionerne er for længst blevet Europas politiske laboratorium for ’det umuliges kunst’. Samarbejdet laver kompromiser, der skal passe til 27 lande, så slutprodukterne består ikke altid en skønhedsprøve med glans, men undervejs får EU alligevel leveret en del store og små resultater.

Som korrespondent, nyhedsredaktør eller freelancer for Weekendavisen, EurActiv.com, Danmarks Radio, Berlingske og Information har jeg forsøgt at løfte udfordringen med at formidle og følge med i EU’s uforudsigelige gang, kriser og fremdrift. Jobbet holder aldrig op rigtig op.

Der var mange flere skudsikre veste og skandaler i mine drengedrømme om journalist-livet end det EU-hovedstaden kan byde på. Men det har aldrig forhindret mig i at elske arbejdet som Bruxelles-korrespondent. Man skal bruge sig selv på en anden måde, læse og tale de andre europæeres sprog, respektere at de andre EU-lande ofte har et meget anderledes udgangspunkt – og så lige lære det der med at holde en dør, og sige s’il vous plait, bitte og excuse me, please lidt mere end vi gør derhjemme.

Efter et kvart århundrede med fast base i Bruxelles er der fare for at blive så indforstået, at EU-skoven ikke kan ses for bare af træer. Jeg forsøger at holde sindet og døren åben ved at diskutere med de mange danskere, der hvert år besøger Bruxelles og hører mine foredrag eller deltager i mine kurser.