Når folk først får besøgt Bruxelles bliver det næsten altid klarere og mindre uforståeligt, hvad det ’fjerne EU’ er for en størrelse. Bruxelles får hvert år besøg fra alle hjørner af Danmark. Gymnasieelever, fagforeninger, VL-grupper, pensionister, oplysningsforbund og mange andre. De fleste vil høre om EU-maskineriets udfordringer, andre om Belgiens historie og Bruxelles – den kaotisk-poetiske storby, der ligger uden om EU.
Det er altid en fornøjelse at møde nysgerrige folk hjemmefra og fortælle og diskutere. Jeg kan bestilles både til et foredrag på et par timer – eller en rundvisning i byen, hvor vi snakker om Bruxelles’ historie, Belgien og EU.
Jeg organiserer også mere specialiserede firmakurser – for eksempel et to-dages EU-kursus før Europa-Parlamentsvalget i 2019 for Ritzaus Bureau – skræddersyet til deres behov. Kontakt mig, så aftaler vi nærmere.
Sagt om mine foredrag:
“Journalist Jacob Langvad holdt oplæg for to 3.g klasser fra Ordrup Gymnasium under studiebesøg til Bruxelles. Jacob Langvad trådte til med kort varsel og leverede et meget oplagt og vidende foredrag om EU’s institutioner, aktuelle kriser, forhandlinger og lovgivningsprocesser. Oplægget fungerede glimrende som fagligt input til både samfundsfag, historie og dansk. Jeg vil i høj grad anbefale Jacob Langvad som foredragsholder for gymnasieelever i forbindelse med undervisningen i EU.”
-Bente Guldbrandsen, Ordrup gymnasium
”Jacob Langvad er en spændende formidler, der på pædagogisk og inddragende vis kan berette om EU’s maskinrum, de forskellige institutioner og ikke mindst byen Bruxelles og landet Belgien. Det oplevede en busfuld rejsende fra Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.”
-Tine Toft Jørgensen, Journalist hos 24/7 og Radio4.